Improvisation og Ledelse

                 – en praktisk filosofi.

Hvem er det der arbejder under stort pres, som er udsatte og meget synlige? De bliver nødt til konstant at arbejde med en høj grad af usikkerhed og tage hurtige beslutninger på uventede hændelser, førend overblikket ligger klar? De bliver oveni købet også nødt til at tage hånd om en masse følelser og idéer fra folk omkring dem. Hele tiden.

Hvem det er? En flok impro-skuespillere, selvfølgelig…

– Det minder dog også en hel del om lederrollen i en ganske almindelig dansk virksomhed.

  • Impro-skuespilleren omfavner usikkerheden i stedet for at ignorere den eller kæmpe imod den.
  • Impro-skuespilleren lever af medspillerne, ved at alle kan gøre en forskel og lader sig forandre af de andre.
  • Impro-skuespilleren løber konstant en risiko og begår fejl – men forstår at bruge begge dele konstruktivt.
  • Impro-skuespilleren undgår at blokere idéer og ved, at ingen har det eneste rigtige svar på en udfordring.

Hvad med lederen?

Hvis du stoppede en flok impro-skuespillere og spurgte dem, hvem deres leder er, ville de kigge fåret på dig og være dig svar skyldig. Ingen leder og alle leder – de er i et flow, hvor alle må byde ind, hvor idéer kommer fra alle hjørner og hvor et enkelt perspektiv ikke er nok. Alle er ansvarlige for at skabe; ingen kan gøre det alene.

Ved at være til stede, være klar til at slippe sin egen agenda og ego og bruge det, der er i gang, har de både en mulighed for og en forpligtelse til at lede, når der er brug for det.

Hvis der mangler retning på scenen i en improforestilling, bliver improvisatoren nødt til at begynde ved sig selv: hvad har jeg bidraget med og hvordan kan jeg vise mere lederskab selv, så der kommer lidt mere styr på det? For at kunne gøre det bliver improvisatoren nødt til at være tilstede og udvide sit fokus ved at lytte til de andre, dernæst slippe sit ego og sine fordomme om fremtiden og arbejde med det, der er; det vil sige reagere på hvad medspillerne kommer med. Her er ingen detalje for lille og alt kan bruges.

Når impro-forestillingen er færdigspillet, er det ikke unormalt at skuespillerne giver hinanden feedback – “hvad mente du egentlig?”, “hvorfor kunne jeg ikke overbevise dig?”, “jamen, jeg misforstod … “. Nogle gange varer feedbacken, der undgår benægtelser, selvforsvar og skyld, i lige så lang tid som selve forestillingen varede. Jo mere kompleks en virkelighed er, jo mere feedback er der brug for.

Mange virksomheder kan få glæde af denne tilgang til ledelse. Ledelse er ikke noget du bare kan eller ikke kan. Som med improvisationsteater er det noget du kan blive bedre til, ved at øve dig og dernæst øve dig lidt mere. Og som med alle vigtige ting her i livet, er hverken improvisation eller ledelse noget, man bliver færdig med – man hæver bare sit eget bundniveau.

Læs mere om et ledelsesudviklingsprogram, jeg var med til lave for Mærsk Oil. Ring 28121403 for at høre mere om Ledelse og Improvisation.

Comments are closed